Jo større og mere kompleks den offentlige sektor bliver, jo mere vanskelig er den at styre endsige blot overskue. Det kræver dygtige og veluddannede ledere at varetage sådanne job – gerne djøf’ere – og de arbejder ikke gratis. Det gælder i kommunerne hvor kommunaldirektørerne får milliongager og det gælder i høj grad også i ministerierne hvor departementscheferne alle hæver millionhyre – som du betaler.

En nylig opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen viser, at alle de i alt 20 departementschefer tjener millioner og for øvrigt tjener langt mere en de politiske spindoktorer, som er blevet hyret ind af ministrene og er omtalt andet steds her på dubetaler.dk

Den bedst betalte departementschef er Christian Kettel Thomsen fra Statsministeriet, som har en årsløn på 2.09.745 kroner (eksl. pension), hvilket er næsten dobbelt så meget som den bedst betalte spindoktkor.

Kunne disse højtuddannede, lynende intelligente og – i hvert fald hvad gælder finansministeriet – ekstremt hårdtarbejdende mennesker have gjort god nytte i det private erhvervsliv ? You bet!  Det er spild af nogle af landets bedste hjerner, som det oven i hatten har kostet formuer at uddanne, at de skal bruge deres evner og arbejdsliv på Christiansborg.

Men når de så springer – gerne til semi offentlige virksomheder som vi så med Anders Eldrup til Dong – hvordan går det så?. Så er det for sent, da de ofte er blevet omkostningsmæssigt fartblinde.  De har jo aldrig skulle kæmpe for at få kunden til at betale – penge tager man da bare fra borgerne – og så kan det gå helt galt som i Dong.

SE HELE LISTEN HER:
1. Christian Kettel Thomsen, Statsministeriet
2.090.745,45

2. David Hellemann. Finansministeriet
2.065.520,75

3. Michael Dithmer, Erhvervs- og Vækstministeriet
1.843.115,36

4. Claus Grube, Udenrigsministeriet
1.825.691,07

5. Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet
1.821.031,09

6. Sophus Garfiel, Økonomi- og Indenrigsministeriet
1.772.108,77

7. Bo Smith, Beskæftigelsesministeriet
1.646.144,79

8. Thomas Egebo, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
1.644.523,92

9. Jesper Zwisler, Social- og Integrationsministeriet
1.616.795,72

10. Per Okkels, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
1.646.550,00

11. Jens Brøchner, Skatteministeriet
1.656.144,79

12. Jesper Fisker, Ministeriet for Børn og Undervisning
1.565.333,29

13. H. Nepper-Christensen, Kirkeministeriet
1.553.712,43

14. Karoline Prien Kjeldsen, Kulturministeriet
1.538.791,64

15. Lars Findsen, Forsvarsministeriet
1.529.876,89

16. Claes Nilas, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
1.512.959,12

17. Jacob Heinsen, Transportministeriet
1.530.687,32

18. Uffe Toudal Pedersen, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse
1.505.158,71

19. Ib Byrge Sørensen, Fødevareministeriet
1.489.456,59

20. Henrik Studsgaard, Miljøministeriet
1.437.705,33

Lønningerne er eksklusiv pensionsbidrag.

Regeringen bruger i omegnen af 23 mio. kr. (eksl. pension..) årligt på den hær af såkaldte spin doktorer de forskellige ministre omgiver sig med. Er 23 mio. kr. meget eller lidt til det formål – er det overhovedet nødvendigt at have disse mennesker ansat – er de pengene værd – kunne man klare sig med mindre og til mindre løn ?  Who knows. Kun et er sikkert – Du Betaler og bestemmer INTET i den sammenhæng. Nedenfor kan du se hvem de er, hvem de arbejder for og hvad tjener:

Så meget tjener de særlige rådgivere: 
(Fast årsløn eksl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag)

Noa Redington, Statsministeriet, løn: 1.053.478 kr.

Asbjørn Riis, Finansministeriet, løn: 931.941 kr.

Sten Kristensen, Finansministeriet, løn: 931.872 kr.

Thomas Juul-Dam, Statsministeriet, løn: 875.034 kr.

Philip Gjöres Egea Flores, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, løn: 845.865 kr.

Martin Rossen, Beskæftigelsesministeriet, løn: 845.861 kr. plus engangsvederlag i 2013 på 105.000 kr.

Jacob Blomgren Knudsen,  Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, løn: 845.833 kr.

Henrik Røjgaard, Udenrigsministeriet (Udenrigsministeren), løn: 840.192 kr.

Jan Alder, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, løn: 835.095 kr.

Nis Graulund Hansen, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, løn: 835.095 kr.

Bent Nørgaard Gravesen, Skatteministeriet, løn: 835.000 kr.

Thomas Gyldendal Nystrøm, Transportministeriet, løn: 833.640 kr.

Trine Marie Ilsøe, Justitsministeriet, løn: 816.049 kr.

Christina Holm Eiberg, Økonomi- og Indenrigsministeriet, løn: 790.142 kr.

Jakob Eldrup Lauesen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, løn: 744.656 kr.

Niels Ditlev, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, løn: 744.561 kr.

Thomas Hundsbæk, Udenrigsministeriet (Udviklingsministeren), løn: 744.561 kr.

Lise Borup Krogsgaard, Undervisningsministeriet, løn: 744.529 kr. plus engangsvederlag i 2013 på 40.000 kr.

Søren Lippert Hvedhaven, Udenrigsministeriet (Handels- og europaministeren), løn: 744.460 kr.

Asbjørn Haugstrup, Økonomi- og Indenrigsministeriet, løn: 744.456 kr.

Eske Vinther-Jensen, Miljøministeriet, løn: 744.456 kr. plus engangsvederlag i 2013 på 40.000 kr.

Morten Høyer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, løn: 744.124 kr.

Karen Thure,  Beskæftigelsesministeriet , løn: 740.455 kr. plus engangsvederlag i 2013 på 75.000 kr.

Andreas Bang Hemmeth,  Kulturministeriet, løn: 734.893 kr.
Kulturministerens særlige rådgiver er på orlov til 1/1-2014, fordi han pt. fungerer som pressechef for Radikale.

Peter Strauss Jørgensen, Erhvervs- og Vækstministeriet, løn: 720.013 kr.

Anders Hjelholt, (barselsvikar) i Forsvarsministeriet, løn: 716.696 kr.

Lasse Perrild-Mathiesen, Skatteministeriet, løn: 706.789 kr.

Allan Wessel Andersen,  Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse , løn: 699.177 kr.

Henrik Larsen, Transportministeriet: løn er under forhandling.

Klimaminister Martin Lidegaard (R) har i øjeblikket ingen rådgiver, da hans rådgiver Asbjørn Haugstrup pt. er udlånt til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ministrene i regeringens Økonomiudvalg og Koordinationsudvalg har ret til to særlige rådgivere. 

Selv hos de mest forbenede venstrefløjs politikere – arhhh, det er nok at tage munden for fuld – men så i hvert fald hos enkelte Enhedsliste folk, en stor del SF’ere og de fleste Soc. dem’er er man godt klar over det faktum, at det er i de private virksomheder alle de penge skabes som siden kan fordeles – bl.a til offentligt ansattes løn. Den offentlige sektor forbruger altså penge – den skaber ingen.

Er det så en god ide at vilkårene for at arbejde i den offentlige sektor er bedre end i den private, hvor værdierne skabes? De fleste med den sunde fornuft i behold vil selvfølgelig svare nej til dette spørgsmål.

Desværre forholder virkeligheden sig modsat, og vi kan iflg. et studie foretaget i 2013 af professor Rose Skaksen fra CBS da også konstatere at HELE det løft af uddannelses kompetence Danmark har investeret rigtig mange milliarder i at opnå, de sidste 15 år er gået til personer der har fundet beskæftigelse i det offentlige. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau for ansatte i den private sektor har ikke flyttet sig overhovedet i samme periode. Og hvorfor? Fordi de fleste mennesker er rationelle. Hvorfor slide sig selv op i et hårdt og konkurrencepræget miljø i det private, når skatten er høj, lønnen stort set den samme (ja ofte bedre – se nedenfor) og man generelt bedre kan hygge sig og tage god tid på jobbet, da der ikke er en privat ejer, der sikrer mod for megen hygge på pinden (prøv at finde en kommunalt ansat på pinden fredag efter kl. 13.00 – det er ikke let; prøv at finde en ansat i karrieren hos AP Møller fredag efter kl. 17.00 – de sidder der alle endnu).

Det virkeligt begrædelige er når politikere igen og igen taler om at uddanne os ud af krisen (i stedet for f.eks at sikre lavere beskatning). Det kan vi jo ikke, når alle de uddannende opsluges i den kun omkostningsskabende offentlige sektor.

Og til slut lige nogle tal og fakta:

De fleste offentligt ansatte har betalt frokostpause. Det har de private ikke. Denne forskel i arbejdstid svarer til 7,5 procent i løn og milliarder i udgifter til dig. Offentlige pensioner er i statistikkerne opgjort til at være 15 procent af de ansattes løn – mange privatansatte har slet ikke nogen firma betalt pension.

Lukrative pensioner til politimænd
Pensionen for landets omkring 100.000 tjenestemænd – politibetjentene, f.eks. – får  lukrative pensioner på 30 procent af årslønnen. På samme måde er ordninger for sygdom, barsel med mere bedre i det offentlige. Der udbetales tjenestemænds pensioner for 22. milliarder om året!

Det betyder ikke alene, at offentligt ansatte er bedre lønnet end hidtil antaget. Gennemsnitlig er statsansatte (279 kr. i timen) bedre lønnet end privatansatte (264 kr.), når man udregner deres timeløn  Kilde: Politiken

En mandlig ansat i det offentlige i Holstebro tjener i snit 266 kr. i timen, hvilket er små 20% mere end en ansat i den private sektor.  For kvinderne er forskellen “kun” 15%. Der er dog forskelle fra kommune til kommune. I Gladsaxe tjener den gennemsnitlige offentligt ansatte “kun” 238 kr. i timen.

Økonomiske incitamenter virker ! og giver god mening – når der er reel mulighed for at den person der forsøges “incentiveret” kan gøre en forskel.

Det er til gengæld rent spild af dine penge, når det offentlige i 2012 betaler 18 mil. kr. i bonus til chefer der:

1. Ikke kan gøre en reel forskel, da beløb sparet på offentlige budgetter ALDRIG bliver betalt tilbage til skatteyderne, men højst flytter over i en anden kasse og bruges her.

2. Allerede er overbetalt (da de stort set altid modtager “fuld løn for halvt arbejde”: En offentlig chef skal aldrig bekymre sig om  hvor pengene kommer fra, for at skaffe kunder eller have frygten for at kunne gå konkurs – 3 faktorer der alle har høj prioritet for enhver Adm. dir. i et privat selskab)

I en – noget så sjældent som en økonomisk ansvarlig artikel i Politiken – (læs den her) citeres b.la. “For direktørerne viser det sig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de resultater, de har opnået i løbet af et år, og den resultatløn, der bliver udbetalt. De engangsvederlag, der bliver udbetalt af staten, bliver i ret høj grad udbetalt på grundlag af andre og skønsmæssige kriterier, siger Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen”

Det er begrædeligt når det offentlige på denne måde føjer spot til skade, ved at spilde millioner af kroner i et skin forsøg på at være markeds og/eller resultat orienterede. Som altid uden konsekvenser for både dem der giver og dem der modtager. For det er jo dine penge der ødsles væk.

Du betaler 18 mil. kr

Hvis du som Borger er utilfreds med hvad SKAT synes du skal betale i indkomstskat, ejendomsskat eller for indregistrering af din bil kan du klage.

Der findes i dag 2 klage instanser: 49 lokale “Ankenævn” samt 1 stk. “Landsskatteret”. Man kan som borger indgive sin klage begge steder.

Regeringen barsler pt. – meget fornuftigt pga. spare hensyn – med at begrænse klage muligheden til kun een instans. Allerede i 2005 centraliserede VK regeringen den tidligere lokale skattebehandling til en instans – SKAT – en øvelse der meget glædeligt har sparet dig for at skulle betale for 3500 unødvendige årsværk.

Men nu starter farcen – og gæt hvem der betaler….

De lokale ankenævn befolkes af “lægmænd” dvs personer uden skattefaglig indsigt udvalgt politisk af partierne i de lokale byråd – skolelærer, frisører, bibliotokarer eller hvem der nu har tid og lyst til at sidde i byrådet. Disse 358 personer modtager i alt 22 mio. kr om året for deres indsats – hvilket i snit er 61.000 kr per person, for at behandle i snit 7,5 sager. Yderligere koster ankenævnenes kontorhold 70 mio. kr, så den samlede udgift for dig er 92 mio kr. år.

Og hvad får du så for disse 92 mio. kr? Jo, f.eks i vurderingssagerne, hvor en borger klager over den værdi SKAT har ansat hans grund/ejendom til, omstødes de lokale ankenævns afgørelser i næsten 80% af tilfældene – 8 0 % – når borgerne, hvad de næsten altid gør – klager videre til landsskatteretten, hvor det sidder skattefaglige eksperter. For Københavns kommunes ankenævn er det alle sager – 100 % – der bliver omgjort! Fuldstændigt ufatteligt indtil man medtager, at det er kommunerne der selv modtager den skat der kommer fra grund og ejendomsskat, og at de lokale politikere derfor har en interesse i, at vurderingen bliver så høj som mulig. Københavns kommune indkradser f.eks 2,2 mia. årligt i en såkaldt “dækningsafgift” på erhversejendomme, så der er store beløb på spil. Men ikke nok med at de lokale ankenævn er beviseligt uduelige til at vurdere – de er også langsomme. Den gennemsnitlige behandlingstid på en klage er 2 år…Yderligere kan man ikke beskylde medlemmerne i nævnene for at være “over aktive”… (betalingen er jo også minimal..) De tager kun i 12% af sagerne ud og ser på de ejendomme, de skal vurdere.

Når nu S-SF-R regeringen vil nedlægge en klageinstans er det selvfølgelig de uduelige, dovne,dyre lokale ankenævn, der skal væk  – right? Wrong! De beholdes i flg. forslaget.

Det er adgangen til landsskatteretten der fratages borgerne i alle andre end “principille” sager. Det kan simpelthen ikke passe siger du! Men det er fordi du ikke lige overvejer følgende. Socialdemokraterne og Venstre, der sidder på borgmesterposten i langt de fleste kommuner,tør ikke fratage deres lokale partifæller de 22 mio. kr i årlige “ben”. Hvorfor risikere at blive uvenner med vennerne – det er jo ikke folketingspolitikernes egne penge det går ud over og måske kan de selv en dag få et godt offentligt betalt “ben”… Så vi ignorerer da bare fakta, borgernes retsikkerhed og siger “pyt” – for DU BETALER.

DU BETALER : 92 mio. kr (+ din retssikkerhed for faglig forsvarlig klagebehandling)

Dette eksempel på spild af dine penge er så langt ude at det skriger til himlen. Men har du hørt om sagen før? Nej, vel. Det er et pænt kedeligt og tungt emne, især hvis du skal graver dig ned i detaljen og hvem gider det…Vi har her forsøgt at give en hurtig oversigt og alligevel virker det lidt tungt og snørklet. Så politikerne har frit spil til at skalte og valte med dine penge.  Men læs mere her, hvis du vil have den fulde bedrøvelige historie.