Skal DR koste 3,6 milliarder af dine penge?

Danmarks Radio modtog 3,6 milliarder kroner i 2012, et beløb der er steget kontinuerligt i mange år – økonomisk krise i samfundet eller ej. Licenssystemet er indrettet så snedigt at det i praksis ikke er muligt at leve et moderne liv, uden at skulle betale licens. Om man ser eller hører programmer fra DR spiller ingen rolle – har man blot en pc med netadgang skal man betale. Der er med andre ord tale om en tvangs udskrivning af 3,6 milliarder af borgernes penge. Er man borgerlig kan man dagligt hidse sig op over de historier journalisterne i DRs nyhedsudsendelser og magasiner vælger at bringe, de vinkler de anvender på historierne, de eksperter de indkalder (er man erklæret rød arbejdsmarkedsforsker fra Åalborg Universitet er man garanteret hyppig optræden – Flemming Ibsen og Henneing Jørgensen må her være de absolut mest anvendte eksperter på DR…) og den åbenlyse forskel der er, på den interview måde der bliver anvendt overfor venstreorienterede henholdsvis borgerlige interview ofre.

Nuvel, på trods af at alle prøvevalg på journalisthøjskolen som oftest giver 80% stemmeandel til Enhedslisten/SF og den skæve vinkel derfor ikke kan overraske nogen, er dette en frugtløs diskussion.  Utallige undersøgelser fra RUC vil vise at DR deler sol og vind lige hvad angår indslag og taletid for borgerlige og venstreorienterede holdninger, og disse kvantitative undersøgelser popper med statsgaranti op, når nogen formaster sig til at påpege skævheden i det kvalitative element. (Man kan i venstreorienterede medier nogen gange læse at DR er alt for borgerlig, så det er selvfølgelig til en hvis grad  “ørene der lytter”, der afgør om noget er “for rødt” eller “for blåt”, selvom eksemplerne på borgerlig forfordeling godt nok kræver noget af et hørreapparat….eller et udgangspunkt til venstre for Fidel Castro)

Så det er ikke “de røde lejesvende” der stilles spørgsmål ved her. Det er spørgsmålet om det er i orden at privat finansierede/ejede aviser og TV/Radio kanaler skal udsættes for en så massiv statslig konkurrence. Blev der brugt 3,6 milliarder på f.eks at udgive gratis bøger og blade i alle genrer, ville jeg gerne se Gyldendal og andre private forlag overleve – de private forlag har det ikke for let i forvejen i vort lille sprogområde, hvor der er i øvrigt findes et fantastisk veludbygget – skattebetalt – biblioteksvæsen.

Men hvad burde DR beskæftige sig med, og hvad burde de overlade til nogen der ikke kan tvangsudskrive en regning? Med den fart nye DR kanaler kommer til, er der ikke mange områder de ikke ønsker at dække, og dermed give statsbetalt konkurrence. Og hvormeget må denne statskonkurrence koste? Hvad nu hvis budgettet var det halve – kunne vi få  “public” radio og TV for det? Ville vi savne noget?

Som dokumenteret her på dubetaler.dk er “bruge andres penge på sig selv” metoden, som DR er et eksempel på, en sikker vej, til de absolut dyreste løsninger og med størst chance for enormt spild.

Kunne man f.eks forestille sig at DR ikke havde nyhedsudsendelser? 75% af nyhederne graves i dag i forvejen frem af aviserne, der forsøger at sælge dem, hvilket ikke er let når de samme nyheder gratis er tilrådighed på DR – også på nettet hvor “Dr.dk” er en – også teknologisk – magtfaktor.

Ja, det kunne man sagtens. “Stats nyheder” er, når man tænker over det, et fortidslevn som lukkeloven, der som bekendt er blevet lempet, så den arbejdende del af befolkningen (hvor begrænset den end er i Danmark) i dag også har en mulighed for at handle.

Men dette er ikke et emne man kan forvente politikere tager op – så bliver de da slet ikke hært/vist i “Stats nyhederne”. Med andre ord du må i mange år frem regne med at

du betaler 3,6 milliarder kr minimum – i 2013 er budgetet vokset

Ps. der gemmer sig en fantastsik dubetaler historie i byggeriet af den nye DR by og koncerthus…men den må du få en anden gang

Rigspolitiet får en næse og borgerne får en regning på 567 mio. kr.

Politiets forliste it-system, Polsag, kostede statskassen en halv milliard kroner, før det blev opgivet.

It-systemet Polsag blev skrinlagt i februar 2012, da Rigspolitiet erkendte, at det aldrig ville komme til at virke. På det tidspunkt havde udviklingsarbejdet været i gang i 10 år.

Regningen til skatteyderne i forbindelse med sagen ligger ifølge Statsrevisorerne på 567 millioner kroner. Rigsrevisionen valgte i sin tid at indlede en undersøgelse af forløbet af egen drift. Idéen med Polsag var at skabe en afløser til politiets efterhånden forældede sagsstyringssystem Polsas.

Statsrevisorerne påtaler, at Justitsministeriet har ført et utilstrækkeligt tilsyn, og at ministeriet ikke har orienteret Finansudvalget rettidigt og fyldestgørende om ændringer i Polsag, projektets omkostninger og risici.

 

Du betaler: 567.000.000 kr. 

 

DSB køber brugte togvogne 87 mio. kr. dyrere end nyprisen


DSB køber nu 46 dobbeltdækkervogne for 649 millioner kroner. De 45 er brugte, og har kørt for DSB på lejebasis de sidste fire år.

Udlejeren er det tyske leasingselskab, Railpool, der købte de samme, dengang spritnye, vogne for 562 millioner kroner i 2008.

Prisen er altså 87 millioner kroner dyrere, end hvad togene kostede som splinternye i 2008 – på trods af at togene har været brugt i fire år.

“Jeg kan godt forstå, hvis man ved en hurtig betragtning, kan synes, det ser lidt barok ud, siger transportminister Henrik Dam Kristensen.”

Igen kan man spørge sig selv: “Var dette nogensinde sket i en privat virksomhed?”

Du betaler: 87.000.000 kr. + ukendt, to-cifret millionbeløb i lejeomkostninger.