Ingen Kvaler – Du betaler (igen og igen): Politiker fråds grundet sløset administration

“Vi skal have Iphones” mente de 49 medlemmer af Københavns borger repræsentation i 2010. Og det er jo også en dejlig smart mobil telefon, specielt hvis man ikke skal betale for den selv. Til en sådan smartphone hører naturligt et abonnement, men administrationen i Københavns kommune syntes ikke det var værd at overveje at forhandle sig til en fornuftig aftale med deres teleselskab TDC. Resultat : De sikkert uundværlige repræsentanter for borgerne, brugte for 543.000 kr på deres nye smartphones (link til artikel). Løsgænger, valgt for enhedslisten Jaleh Tavakolis brugte alene for 100.000 kr på at hente livsvigtige mails ned til sin Iphone og social demokraten Jesper Christensen brugte 57.000 kr. Hr. Christensen havde i embeds medfører en lang række udenlandsrejser, og da det er afgørende vigtigt for den danske skatteborgers ve og vel at Hr. Christensen kan læse sine mails 24-7-365, var det bydende nødvendigt at han data roamede konstant på disse rejser. Wi-fi løsning (gratis) er ikke god nok – når Du betaler. Endnu et skole eksempel på hvad der sker, når ingen føler ansvar og ingen står til regnskab. Med over 60.000 ansatte – 60.000 – er Københavns kommune en af landets største arbejdsgivere og de kan derfor forhandle sig til meget lave flat-rate aftaler på mobil trafik. Men det er jo ikke nogens penge, så who cares…..

Du betaler: 450.000

Ingen kvaler – du betaler: Forsvaret luger ud i tusindvis af mobilnumre

Hvor mange regninger betaler du, hvor du ikke har nogen ide om hvad du modtager for dine penge? De fleste vil fornærmet svare “Ingen – selvfølgelig”. Anderledes ser det ud, når betaleren er upersonlig. Forsvaret betalte således for mere end 6000 mobilnumre, som de ikke kendte brugerne på. En oprydnings og registreringskampagne blev sat i gang – men 4.723 numre vedblev at være ukendte. Hvis abonnementerne til disse mobiler koster 99 kr./md er det en udgift på 5,6 millioner kr årligt. Der kan blandt numrene gemme sig sim-kort der sidder i alarmsystemer og lign. , men det er i princippet underordnet, når spørgsmålet er “hvordan kan man betale for noget man ikke ved hvad er” og derfor endnu et grelt eksempel på det spild der sker når andre bruger dine penge.  Læs hele artiklen fra DR.dk her.

Du betaler 5.6 millioner kr.

 

Lidt jule-sjov skal der da være råd til…

Er det en kommunes opgave – for skatteborgernes penge – at lave “muntre” kampagner ved jule tid, med det formål at cyklister skal køre pænere? Det mener man på Frederiksberg rådhus.

En YouTube-video, en Facebookside, et event- og kommunikationsbureau og en konkurrence koster Frederiksberg Kommune omkring 250.000 kroner på årets budget

Hos Frederiksberg Vej- og Parkafdeling under By- og Miljøudvalget fortæller  man, at kampagnen skal skabe »positiv dialog« og ikke »en løftet  pegefinger«.

»Julemanden er jo en vi alle sammen godt vil passe på – han er bare ikke så  øvet i trafikken«, siger Lene Hansen fra centeret for Vej og Park i  Frederiksberg Kommune.

Perfekt hvis Lene ville betale spøgen selv, eller finde en privat sponsor til den geniale ide – men nu blot endnu et eksempel på at “Nice to have” bliver til “Need to have”, når: det er andres penge der anvendes, ingen står til ansvar og ingen “kunder” kan bestemme noget. De sagesløse Frederiksberg borgere har jo ikke muligheden (uden at flytte) for at vælge en anden “Frederiksberg Kommune”, hvis de ikke er tilfredse.

 

Du betaler: 250.000 kr

OK hvis det er Søren Banjomus…

Da motorvejen fra Odense til Svendborg skulle anlægges fandt biologer at den nye vej ville skære igennem et område med en bestand af hassel-mus. Hassel musen, der mest lever og færdes i træer, er ikke en truet dyreart og man kunne invende at bestanden på begge sider af den nye motorvej nok ville overleve (selvom de måtte opgive at afholde fælles fætter-kusine fest for alle bestandens medlemmer). Meeeen, det giver selvfølgelig en god fornemmelse i maven hos de ansvarlige, hvis man for andres penge kan tage flest mulige hensyn, og også til hassel mus’s eventuelle problemer.

Offentlige midler er som vi ved rigeligt tilgængelige, så en bro til 18 millioner kroner – en såkaldt “vildt passage” – blev bygget. Men hassel musen bed ikke på. Til dato kan den videoovervågning af broen (heller ikke gratis) der er iværksat, konstatere at ingen mus – eller andre dyr for den sags skyld – har anvendt broen.  De gode biologer har dog ikke givet op!  Vejdirektoratet har i oktober 2012 bekostet beplantning af yderligere 600 buske og træer på passagen (beløb ukendt) og man håber nu broen snart kan byde sin første gæst velkommen.

Det er nemt at være bagklog! og historien har vel sit særlige groteske skær, fordi ingen mus har benyttet broen og broen derfor kan betragtes som rent spild af borgernes skattekroner. Men hvad nu hvis 10 eller 1000 mus havde brugt broen? Var udgiften så i orden? Meninger om dette vil være delte, men hvad alle kan være enige om er, at det er et eksempel på “andres penge brugt på andre” og at man næppe kunne have fået biologerne til at gå ned i løn, for at finansiere den bro.

Du betaler 18. mil. kr (+ det løse)

Hvor meget kunne du sælge hvis dine kunder kunne få alt gratis?

I 2011 havde den danske befolkning samlet kontakt med familelægen og specialister 45 millioner gange. Du læste rigtig 45 millioner gange. 22 millioner besøg i lægens praksis, 18 millioner kontakter via mail/telefon og 5 millioner gange besøg hos de specialister familielægen henviste til. Det er ca. 9 gange om året per dansker. Det koster ikke direkte en krone for brugeren/køberen/patienten, og sælgeren/lægen kan man ikke fortænke i at levere “gratis” service til sine synligt umættelige kunder. Men det koster KASSEN for det offentlige. Hvert år stiger antallet af besøg med 1-2% og udgifterne er følgelig eksploderet. Siden 1970 har man kun i ét (1) år ikke set en stigning. Det var da lægerne og amtsrådsforeningen ikke i 80’erne kunne enes om ny overenskomst, og brugerne derfor i en periode af året, selv skulle ligge ud for betalingen til lægen. Man skulle ikke selv betale for konsultationen – pengene blev prompte refunderet af det offentlige – blot ligge ud. Her faldt antal besøg pludselig med 20%! Blev der efterfølgende konstateret stigning i antal alvorlige sygdomme, flere dødsfald, indlæggelser eller andet? Nej – ingen ændring kunne måles (bortset fra en besparelse på 20%). Da 80% af al sygdom i flg. videnskaben går over af sig selv, kan dette ikke undre.

Hvad ville der mon ske hvis man skulle betaler 150 kr hver gang man gik til lægen? De fattigste kunne friholdes helt fra dette, ligeledes kronisk syge, man kunne sætte et maksimalt årligt beløb på 600 kr o.l – alt sammen, for at der ikke skulle være social slagside, men blot for at det ikke kun og altid var “andres penge på dig selv” der blev brugt. Man har systemet i Sverige, Norge og Finland – og de lever længere end danskerne. Gaderne i disse lande er ej heller fyldt med syge og døende, som man ellers skulle tro, hvis man blindt tror på hvad lægerne (der har en klar egen interesse i at sælge “gratis” ydelser)  og typer som Astrid “aldrig taget en uddanelse, lad andre betale” Kragh, lader forstå. Jo, Det Økonomiske Råd, har konservativt estimeret en besparelse på 4 mia. kr/år.

Med andre ord: 100% “gratis” for andres penge – godhedsindustriens mantra – har også her sin vanvittigt høje pris pga. et enormt spild; et spild som vel og mærke er med til at nødvendiggøre verdens højeste skatter og afgifter.

Du betaler: 4 millarder kroner

 

 

 

Mange bække… det er indstillingen den er gal med!

I november 2008 – umiddelbart efter finanskrisen brød ud – købte Tårnbys kommunaldirektør, Klavs Gross, en Charles og Ray Eameskontorstol i sort læder med kromstel til 21.485 kroner. Man kan f.eks hos Harald Nyborg finde glimrende chefstole til under 1000 kr, men det er ikke pointen.  Pointen er at dette indkøb er et skoleeksempel i at bruge “andres penge på dig selv” (Se gerne under “Spild af dine penge” her på siten). Når man bruger “andres penge på sig selv” er ofte kun det bedste godt nok. Hvis nu Hr. Gross havde sagt: “Den stol betyder meget for mig; jeg betaler selv de 18.000 kr. den er dyrere end en almindelig chefstol i høj kvalitet”, ville han være en hædersmand. Den slags sker bare aldrig og nu er han blot et af de utallige eksempler på hvorfor Danmark har verdens dyreste offentlige sektor, en sektor hvis omkostningsniveau kræver skatte og afgifter der er med til at ødelægge landets konkurrenceevne.

du betaler 21.485 kr..

Kilde: EB

Københavns Kommune bruger 3,6 mio. kr. på chipmærkning af cykler – og finder i alt to

Værn mod cykeltyveri

Op mod 80.000 cykelejere melder årligt deres cykler stjålne. Omkring 1/5 af disse bor ikke overraskende i byen, hvor omkring 1/5 af landets befolkning befinder sig.

Daværende overborgmester Ritt Bjerregaard mente ikke, at det kunne være rigtigt – og valgte så at søsætte projektet “Få en lille chip på”.

5.300 stod i kø for at få en chip

For skatteborgernes penge, tilbød Københavns Kommune at de første 5.300 kunne få sat en chip på kvit og frit. Idéen var så, at parkeringsvagterne skulle gå rundt og scanne alle cyklerne med chip på, for at se om de var meldt stjålne i systemet. Om det skulle være for at styrke parkeringsvagternes image, vides ikke.

Slår ned på 142 cykler

Parkeringsvagterne trak i alt 142 cykler ud i systemet, som værende meldt stjålne. Men 140 af dem viste sig ikke at være meldt stjålne alligevel.

Således fandt systemet altså kun to stjålne cykler – til 1.800.000 kr. pr. stk!

Projektet er nu heldigvis blevet lukket.

 

Du Betaler: 3.600.000 kr.

 

Københavns Kommunes anden Facebook-klon: 9,3 mio. kr. på 1.800 brugere

Første version var ingen succes

Op til COP15 besluttede Klaus Bondam, daværende teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, at københavnerne skulle have deres eget sociale netværk. Netværkets formål var skabe et samlingssted på internettet for klima- og miljødebatten.

“Vi har skabt World Climate Community i København for at få verden i dialog”
– Klaus Bondam (R), tidl. teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune

Efter at have brændt 5.000.000 kr. af skatteydernes penge af på WCC, som endte med blot at have 2.500 brugere, skulle man tro, at Københavns Kommunes iver efter at konkurrere på mediemarkedet var sat i bero.

Send flere penge

At det første projekt var en kæmpe fiasko, afskrækkede åbenbart ikke Københavns Kommune. Man igangsatte efter World Climate Community-fiaskoen endnu et projekt, hvor man ville skabe et social netværk a lá Facebook for Københavnerne: KBH.dk

Der blev i alt afsat 7.000.000 kr. til udviklingen af KBH.dk, og derudover blev der brugt yderligere 2.300.000 kr. på drift og udvikling, inden stikket blev trukket.

Det koster noget at stille sig ud på vippen og være fremadrettet

Målene var, ligesom tidligre, høje: 125.000 brugere inden der var gået to år. Men efter to år viste KBH.dk sig som en større fiasko end World Climate Community: der var nemlig kun 1.800 københavnere der kunne se idéen i sitet.

Pressechef ved Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune Marie Scott Poulsen udtaler til Urban:

“Man kan selvfølgelig spørge, om det er en kommunal opgave at lave sociale medier. Det koster noget at stille sig ud på vippen og være fremadrettet. Jeg mener ikke, at man kan etablere et socialt medie, hvor målet kun er 2.000 brugere. Det ville være udemokratisk. Jeg synes, målsætningerne var de rigtige, men resultatet var for dårligt”

Begrundelsen er den samme, som da Pia Allerslev (V) gav 6,25 mio. kr. til nycirkus:
Der er skatteydernes penge, som bruges som en slags “ekstrem risikovillig kapital”, til virkeliggørelsen af kommunale politikere og embedsfolks mere eller mindre gode idéer. Og  som Marie Scott Poulsens udtaler bevidner, så er det kun resultatet der er skuffende.

Marie Scott Poulsen uddyber:

“Det var på mange måder et godt projekt. Vi afprøvede en mulighed, som var ny og moderne. Det, vi har lært, er, at det ikke er kommunens opgave at udvikle sociale
medier på eksterne platforme.”

Projektet var godt fordi det var nyt og moderne, og til trods for at det spildte millioner af skattekroner og aldrig blev til noget. Hvor vidt man kan tilskrive det politiske klima i København, hvor S-SF har flertal og de to partier sidder på 2/3 af stemmerne sammen med Enhedslisten og næsten 3/4 af stemmerne med Radikale, lader vi læserne om at bedømme.

Men man kan kun håbe, at denne lærestreg ikke glemmes foreløbigt.

 

Du Betaler: 9.300.000 kr.

 

Kilde: Urban

Københavns klima-Facebook: 5.000.000 kr. for 2.500 brugere

For at få verden i dialog

Københavns Kommune afsatte op til COP15 5.000.000 kr. til at udvikle sit eget sociale netværk. Formålet var at skabe et samlingssted på internettet for klima- og miljødialog, eller som daværende teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) udtrykte det:

“Vi har skabt World Climate Community i København for at få verden i dialog”

og han fortsætter:

“Det står ikke skrevet nogen steder, at den næste gode idé til at begrænse CO2-udledningen kommer fra eksperter. Det kan være, den kommer fra en skoleklasse i New Delhi, en købmand oppe i Alaska eller en gymnasieelev her i København”

Ambitionerne for borgernes penge var altså høje. Det var folks interesse derimod ikke.

2.000 kr. pr. bruger

Der var nemlig kun godt 2.500 personer som oprettede profiler på siden. Dette gjorde omkostningerne pr. bruger til 2.000 kr!

Mexico sagde nej tak

Da COP16 skulle afvikles blev mexicanerne tilbudt at overtage siden, men de mexicanske politikere sagde pænt nej tak, og stikket blev endeligt trukket i juni 2010. Klaus Bondam har senere indrømmet, at siden ikke havde den ønskede succes:

“Vi var nok for optimistiske og troede, at der var et behov, som vi talte ind i. Vi ville gerne sende et politisk signal om, at København var klar til at gå i dialog med verden. World Climate Community er ikke det projekt, jeg er mest stolt af, og det blev heller aldrig helt, som jeg kunne have ønsket mig det, men som borgmester er man jo alligevel talerør.”

 

Man skulle så tro, at Københavns Kommune havde lært lektien, men det viste sig ikke at være tilfældet. Læs næste del af historien her.

Du Betaler: 5.000.000 kr.

Kommunalt indkøb af fair trade-varer: dyrt og ulovligt

Velgørenhed for andres penge

Eksemplerne på politikere, som vil bruge andres penge med de bedste intentioner, er talrige. Et godt eksempel er tidl. Aarhus-borgmester Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet, som i 2010 udråbte Aarhus som Fair Trade-by.

Det var et enigt flertal af S, SF R og EL som besluttede, at 10% af kommunens indkøb af kaffe og te skulle være af fair trade produkter:

”Ved at købe Fairtrade-produkter kan vi alle direkte være med til at støtte nogle af verdens fattigste bønder. Vi vil som byråd og byens største arbejdsplads gå forrest og dermed sende et meget klart signal til resten af bysamfundet om at støtte op om Fairtrade,”
– Nicolai Wammen, tidl. borgmester (S) 

Dyrt og ikke finansieret

Aarhus Kommune indkøber årligt for 2,5 mio. kr. kaffe, og borgmesterens opposition påpegede da også, at der ikke var budgeteret for den 30% større udgift til fair trade kaffen, og hele affæren blev beskyldt for at være simpel symbolpolitik for borgernes penge.

Kommunen arrangerede et arrangement i forbindelse med at Wammen skulle overrækkes et diplom. Den samlede udgift for markedsføringen for hele affæren, løb i følge kommunens egne tal “… mindst en halv million kroner”.

Statsforvaltningen erklærer indkøbene ulovlige

Statsforvaltningen i Midtjylland erklærede, efter en klage fra en borger, indkøbene for ulovlige. De mente ikke, at det var kommunens opgave at blande sig i ulandspolitik, og ikke mindst var det misbrug af borgernes penge.

Som det hed sig i afgørelsen: “…en kommune altid skal købe sine varer bedst og billigst og ikke må foretrække varer, der er dyrere” – heldigvis!

 

Du Betaler: mindst 500.000 kr.

 

kilde: Århus Stiftstidende