Melodigrandprix skandalen 2014 – Der er A L T for langt til Herning!

I efteråret 2014 ligger skandalen om budgetoverskridelsen vedr. afholdelse af finalen for det europæiske melodi grandprix I frisk erindring hos de fleste og mange husker derfor at et budget på 35 millioner blev til et forbrug på 112 millioner. MEN – da dubetaler.dk har som erklæret mål at samle grelle eksempler på misbrug af skatteydernes penge så de ikke går i glemmebogen, og da der er flere detaljer som med fordel kan læses samlet, kommer her et rids af hele den begrædelige historie.

Da Danmark vandt den europæiske finale i 2013 med Emilie de Forrest’s sang “Only Teardrops” og det dermed stod klart at DR skulle stå for at afvikle finalen for Eurovision i 2014 var der – udover glædestårer – også straks et spil i gang, der senere skulle give anledning til mange andre slags tårer….

Kun en indendørs arena i Danmark var umiddelbart klar til at kunne huse et sådant arrangement. Jyske Bank Boxen i Herning. Men udsigten til utallige rejser til Herning for DR’s projekt og program medarbejdere, var ikke noget der faldt i god jord her, og da det var DR der i sidste ende skulle bestemme placeringen, var København så godt som sikker på sejren. Et udbuds materiale blev dog udarbejdet og Horsens, Herning og Ålborg var naive nok til også at indgive bud. Parken, der med stor succes havde haft arrangementet for 13 år siden i 2001 og derfor var en åbenbar kandidat, havde forud takket nej, da nye europæiske regler efter sigende foreskrev at stedet skulle blokeres i 6 uger før finalen. Parken kunne ikke honorere dette pga. forpligtelser overfor FCK og DBU (kravet om de 6 ugers blokering  er næppe helt rigtigt – så mange prøver og semifinaler er der jo heller ikke – men lad nu det ligge). Bella Center og Ballerup Super Arena, der også kunne huse en sådan seance blev anset som “tarvelige” for ambitionen var , “ikke bare at afholde endnu et Melodi Grand Prix” som DRs Expert på området Ole Tøpholm udtrykte det, da sejren var i hus i Malmø.

Organisationen Wonderfull Copenhagen i daglig tale WoCo, under ledelse af direktør Lars Bernhard Jørgensen fik opgaven at stå for at vinde arrangementet til København, og Lars Bernhard kom i den anledning d. 19. juni 2013 med følgende PERLE af en udtalelse: “Svenskerne valgt i år overraskende at droppe den nybyggede kæmpearena i Stockholm til fordel for den kun 15.000 pladser store Malmø Arena, da de afhold internationalt Grand Prix i maj. Nogen har kaldt Grand Prix’et i Aserbajdsjan i 2012 for opulent. Det ville man ikke lave i Sverige, og det kan jeg godt forstå. Det har vi studeret og lært meget af”

– den lader vi lige stå lidt…. Lars Berhard og WoCo havde lært meget af de mådeholdne svenskere, der ikke ville ende i økonomisk skandale pga MGP….(at det siden – udover demonstreret uduelighed som projektansvarlig – viste sig at Woco i 138 tilfælde siden 2005 havde besat stillinger uden at slå dem op, at 11 familiemedlemmer til 3 direktører i Woco bl.a var ansat i organisationen, samt at nepotisme og vennetjenester generelt var dagens orden i WoCo, viser blot hvor lemfældigt en sådan “herreløs” organisation omgås med dine penge.)

København vandt – surprise surprise – buddet og WoCo fik også opgaven at stå for den projektorganisation, der nu skulle stå for de fysiske rammer for arrangementet. WoCo valgte her efter i samråd med DR at de gamle B&W haller på Refshaleøen skulle omdannes til et top moderne TV studie i kæmpeformat. Som et – dårligt – argument for B&W blev af WoCo anført at området allerede i flere år med succes havde været vært for “Copenhell” festivallen…jo tak – Copenhell foregår 100% udendørs…og i Copenhell er der private der har egne penge på spil, så derfor bruges pengene her fornuftigt.

Ingen satte for øvrigt spørgsmålstegn ved at WoCo ABSOLUT INGEN erfaring havde med at planlægge endsige styre et byggeprojekt og slet ikke et i millionklassen, samt det faktum at WoCo har en politisk udpeget “tante bestyrelse” der giver Lars Bernhard frit spil på alle områder. Det havde med andre ord været et mirakel hvis byggeprojektet var forløbet uden problemer og til det budgetterede beløb.

Oprindelig var planen at København efter MGP så ville råde over et venue, der kunne bruges til store koncerter, ballet, teater produktioner, (ny) cirkus o.l, men hurtigt blev det klart at et sådant sted betalt af offentlige penge, ville være unfair konkurrence mod de private af slagsen (f.eks Forum, Bella Center og Falkoner scenen), så betingelsen blev at B&W hallerne efter MGP skulle bringes tilbage til den stand de havde før.  Allerede her ville en ansvarlig ledelse sige – “Hey, det er jo ren idioti at bygge noget op for millioner og så ødelæge det hele igen – lad os finde en eksisterende ramme af afholde MGP i”  , men igen igen igen igen bliver dubetaler.dk’s raison d’etre bekræftet: Der findes sjældent megen ansvarlighed eller anstændighed, når “det ikke er nogens penge” der anvendes….”det bliver bare så cool og smart derude på øen”.

WoCo og Lars Bernhard gik derfor glad videre med projektet. Hurtigt blev det klart at de budgetterede 35 millioner kr. til ombygning forslog som en skrædder i helvede – men point of no return var nået – WoCo fortsatte uden at kende de endelige udgifter og den samlede regning nåede som bekendt op på astronomiske 112 millioner.

Efterspillet har hidtil været en ren farce. Forkvinden i Region Hovedstaden, social demokraten Sophie Hæstorp Andersen, var “utrolig skuffet og rystet” over at hendes skatteydere (= dig) skal af med små 50 millioner ekstra til dette vanvid (de private smede og tømremestrene mm., der har udført arbejdet, skal jo have deres penge), men ellers mente hun ikke rigtig noget. Den ansvarlige i WoCo adm. dir Lars Bernhard Jørgensen fyrede, selvom han udtalte at ingen kunne drages til ansvar, efter pres fra medier og borgerlige politikere sin projektansvarlige Martin Bender, bestyrelsesformanden for Woco Michael Metz Mørch – gik frivilligt…fra sin post (yeahh right), en socialdemokratisk pamper, Per Serup, blev sat ind som midlertidig ny formand for Woco og han bevilligede straks yderligere 12 millioner kr. til overskridelsen og nu viser det sig at man ikke kan gennemføre en egentlig revision, da WoCo til formålet har sat et projektselskab op, der på trods af at alle midler der er brugt kommer fra offentlige kasser, ikke er underlagt regler om offentlig indsigt i regnskabet. I guder hvor det stinker.  Lars Berhard håber nu på at ride stormen af ( snart er der nye offentlige skandaler om spild af dine penge) – ingen bliver holdt ansvarlige eller kommer til at tilbagebetale en krone – snart er alt dermed glemt og

du har betalt 112. millioner kroner, hovedsageligt fordi nogle forkælede DR medarbejdere ikke gad tage til Jylland og fordi nogen projektliderlige djøf’ere uden byggeerfaring gerne ville lege top cool bygherrer for dine penge…

At hele denne farce så resulterer i – at en hermafrodit hvis navn oversat til dansk bliver til noget a la  “Fisse Pølse”, som ligner legendariske Georg Best på en bad hair day og som giver det at være top affekteret en helt ny dimension – vinder seancen – er blot et kuriosum, man kan smile af eller blive yderligere ophidset over, alt efter personlig smag og temperament.

 

 

 

50 eksempler på spild af dine penge i EU

Morten Messerschmidt – som kan have hang til det polemiske, hvilket man dog ikke kan fortænke ham i, når man læser om de tåbeligheder han oplever i det daglige arbejde – lavede for år tilbage en blog i 50 dage i træk, hvor han opremsede eksempler på spild af dine penge i EU. Hvis du læser de enkelte indlæg, vil du se at der er ofte er ikke bare et med 5-10 eksempler på tåbeligt pengespild i hver blog – f.eks milliondyre cykelskure i tyske småbyer (ansatte i Københavns kommune må ikke læse med her – de kunne få “gode” ideer..)

Listen er en klassiker, det har taget tid at skrive. Den må derfor ikke glemmes, så den kommer her: Tæl selv sammen og se sluttotalen på hvor meget DU BETALER: det er milliarder af Euro.

Listen:

Dag 1: Meningsløst museum til en milliard kroner

Dag 2: EU-midler til Spanien med krav om propaganda for EU!

Dag 3: EU-landbrugsstøtte til britiske golfklubber og flyselskaber

Dag 4: Millioner til EU’s flyvende gorillaer og dansende nomader

Dag 5: EU-propaganda på postkort til 1.800 kroner pr. stk.

Dag 6: EU-millioner til hunde-fitness i Ungarn

Dag 7: Sicilien – et bundløst hul for EU’s milliarder

Dag 8: Hvad gør dine penge i Mafiaens lommer?

Dag 9: 135 millioner kroner spildt på EU-kampagne mod “fattigdom”.

Dag 10: Ni græske professorer stjal 60 millioner kroner fra EU-fonde til forskning

Dag 11: EU har givet milliarder til primitiv og blodig underholdning

Dag 12: 1,4 milliarder kroner til spildt skolemælk

Dag 13: 12 milliarder kroner fra EU til spansk ferskvands-fantasi

Dag 14: Jobskabelse à la EU: 380.000 kroner pr. arbejdsplads

Dag 15: For 50 millioner kroner ulve og rensdyr fra Canada

Dag 16: Europas skatteborgere betaler 16 mia. kr. til underskudsramt metro i Athen

Dag 17: EU-hjælp: 3,5 millioner kroner til glad dans i Mali og Burkina Fasso

Dag 18: Sækkepiber, kniplinger, gadeteater og video-workshops for milliarder

Dag 19: En helt i de blindes rige …

Dag 20: Finland, Adriaterhavet og en fælles EU-parkerings-politik

Dag 21: 60 mia. kr. om året til EU’s 137 ambassader fra Mauretanien til Mauritius

Dag 22: Hvorfor ender EU’s bistandshjælp i Tyrkiets kloakker?

Dag 23: 10 millioner kroner brugt på “forskning” i EU’s kulinariske arv

Dag 24: “Going to Barbados!” – EU’s millioner, altså…

Dag 25: 20 millioner kroner til bliv-væk-fra-Middelhavet 3D-projekt

Dag 26: Den Røde Baronesse – EU’s uduelige men stangdyre top-bureaukrat

Dag 27: EU gjorde Den røde baron og hans baronesse til mangemillionærer

Dag 28: EU-fodboldpenge til Calabrien og Gugulethu

Dag 29: Hvem kan man stole på?

Dag 30: EU-forskning til 103 mio. kroner konkluderer: Frugt er sundt!

Dag 31: EU-millioner til badelands-oase i Marokko

Dag 32: 4,8 milliarder kroner til belgisk båd-lift, som tiden løb fra

Dag 33: 52 millioner til omvandrende EU-æsel

Dag 34: 5,4 millioner fra EU’s strukturfond brugt på Elton John-koncert

Dag 35: EU’s Miljøagentur i København: Millioner til grønne planter og “research” i Caribien

Dag 36: 75 mio. kroner for at skaffe seks personer fra Mali arbejde i EU

Dag 37: Madeira – en EU-tilskuds-junkie i håbløs gæld!

Dag 38: EU-milliarder uden kontrol har ødelagt De Kanariske Øer med ulovlige hoteller

Dag 39: 350 millioner kroner til 34 overflødige dobbeltkontorer i EU-landene­

Dag 40: Nobelpris-modtager brugte EU-millioner på palæstinensisk terror mod Israel

Dag 41: EU lod FN forvalte millioner, der blev “væk” i Kosovo

Dag 42: EU-penge til handicap-ridning og Columbus-dag i USA

Dag 43: Millioner til værdiløse rapporter fra EUROFOND.

Dag 44: Åbenlys svindel med 22,5 EU-millioner retsforfulgt i syv år – uden resultat

Dag 45: EU’s milliarder har skabt råddenskab og bureaukrati også i Tjekkiet

Dag 46: EU gør ligestilling til en politisk korrekt farce, der koster millioner

Dag 47: Har vi brug for en særlig EU-musik?

Dag 48: Europas dyreste cykelskur er betalt af EU

Dag 49: Bortskær 10 unyttige og usunde EU-gevækster og spar 3,2 milliarder kroner

Dag 50: EU bruger 20 milliarder kroner om året på selvfed propaganda

245.057 DKK i telefonregning for en uge på ferie – uden at Boye reglerne. Du betaler

Odenses socialdemokratiske borgmester Anker Boye var i sommeren 2011 på ferie med sin familie i Tyrkiet.  En borgmester har aldrig rigtig fri… så han tog sin af kommunen betalte mobiltelefon med.  I løbet af ferieugen talte han i telefon for 1941 DKK og SMS’ede for 46 DKK – og så hentede han ellers 3,19 gigabite data ned. Anker, konen og evt. børn må have set en familie/naturfilm eller to…

Nu er Anker Boye ikke født i går og derfor udmærket klar over at opload af data i udlandet kan være svimlende dyrt. Men det er ikke hans egen pengepung det går ud over – så han var pænt ligeglad. Det helt sindssyge er at han da han overskred først 100.000 DKK grænsen og siden 200.000 DKK grænsen fik en SMS fra TDC om dette, hvilket han begge gange valgte at ignorere. Som bekendt: Når andre (=Du) betaler, er der sjældent smalle steder.

Anker er rigtig ked af bommerten – dog ikke så ked, at han vil betale pengene tilbage til kommunekassen. Og hans venner på rådhuset har nu tilgivet ham – det er jo “ingens” penge.

Et veritabelt skræk eksempel på hvor galt det går, når der ikke er sammenhæng mellem hvem der nyder og hvem der betaler.  Jo mere vi bygger vort samfund op på disse forudsætninger jo dyrere og jo mere spild. Det er så enkelt!

Hvorfor er det ikke et område, der hver dag bliver hamret på af de danske stats kontrollerede medier? Kan det være fordi DR selv er et top eksempel på samme problem…(se evt. en historie om DR her på dubetaler.dk)

Så pyt, Du betaler jo gerne. Denne gang 245.057 DKK

Læs historien her:

http://www.b.dk/politiko/smser-afsloerer-anker-boye-bad-selv-om-telefonregning-paa-over-200.000-kroner

Offentlig kompleksitet kræver dygtige ansatte – dygtige ansatte kræver høj løn

Jo større og mere kompleks den offentlige sektor bliver, jo mere vanskelig er den at styre endsige blot overskue. Det kræver dygtige og veluddannede ledere at varetage sådanne job – gerne djøf’ere – og de arbejder ikke gratis. Det gælder i kommunerne hvor kommunaldirektørerne får milliongager og det gælder i høj grad også i ministerierne hvor departementscheferne alle hæver millionhyre – som du betaler.

En nylig opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen viser, at alle de i alt 20 departementschefer tjener millioner og for øvrigt tjener langt mere en de politiske spindoktorer, som er blevet hyret ind af ministrene og er omtalt andet steds her på dubetaler.dk

Den bedst betalte departementschef er Christian Kettel Thomsen fra Statsministeriet, som har en årsløn på 2.09.745 kroner (eksl. pension), hvilket er næsten dobbelt så meget som den bedst betalte spindoktkor.

Kunne disse højtuddannede, lynende intelligente og – i hvert fald hvad gælder finansministeriet – ekstremt hårdtarbejdende mennesker have gjort god nytte i det private erhvervsliv ? You bet!  Det er spild af nogle af landets bedste hjerner, som det oven i hatten har kostet formuer at uddanne, at de skal bruge deres evner og arbejdsliv på Christiansborg.

Men når de så springer – gerne til semi offentlige virksomheder som vi så med Anders Eldrup til Dong – hvordan går det så?. Så er det for sent, da de ofte er blevet omkostningsmæssigt fartblinde.  De har jo aldrig skulle kæmpe for at få kunden til at betale – penge tager man da bare fra borgerne – og så kan det gå helt galt som i Dong.

SE HELE LISTEN HER:
1. Christian Kettel Thomsen, Statsministeriet
2.090.745,45

2. David Hellemann. Finansministeriet
2.065.520,75

3. Michael Dithmer, Erhvervs- og Vækstministeriet
1.843.115,36

4. Claus Grube, Udenrigsministeriet
1.825.691,07

5. Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet
1.821.031,09

6. Sophus Garfiel, Økonomi- og Indenrigsministeriet
1.772.108,77

7. Bo Smith, Beskæftigelsesministeriet
1.646.144,79

8. Thomas Egebo, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
1.644.523,92

9. Jesper Zwisler, Social- og Integrationsministeriet
1.616.795,72

10. Per Okkels, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
1.646.550,00

11. Jens Brøchner, Skatteministeriet
1.656.144,79

12. Jesper Fisker, Ministeriet for Børn og Undervisning
1.565.333,29

13. H. Nepper-Christensen, Kirkeministeriet
1.553.712,43

14. Karoline Prien Kjeldsen, Kulturministeriet
1.538.791,64

15. Lars Findsen, Forsvarsministeriet
1.529.876,89

16. Claes Nilas, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
1.512.959,12

17. Jacob Heinsen, Transportministeriet
1.530.687,32

18. Uffe Toudal Pedersen, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse
1.505.158,71

19. Ib Byrge Sørensen, Fødevareministeriet
1.489.456,59

20. Henrik Studsgaard, Miljøministeriet
1.437.705,33

Lønningerne er eksklusiv pensionsbidrag.

For 23 mio. kr. årligt spin

Regeringen bruger i omegnen af 23 mio. kr. (eksl. pension..) årligt på den hær af såkaldte spin doktorer de forskellige ministre omgiver sig med. Er 23 mio. kr. meget eller lidt til det formål – er det overhovedet nødvendigt at have disse mennesker ansat – er de pengene værd – kunne man klare sig med mindre og til mindre løn ?  Who knows. Kun et er sikkert – Du Betaler og bestemmer INTET i den sammenhæng. Nedenfor kan du se hvem de er, hvem de arbejder for og hvad tjener:

Så meget tjener de særlige rådgivere: 
(Fast årsløn eksl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag)

Noa Redington, Statsministeriet, løn: 1.053.478 kr.

Asbjørn Riis, Finansministeriet, løn: 931.941 kr.

Sten Kristensen, Finansministeriet, løn: 931.872 kr.

Thomas Juul-Dam, Statsministeriet, løn: 875.034 kr.

Philip Gjöres Egea Flores, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, løn: 845.865 kr.

Martin Rossen, Beskæftigelsesministeriet, løn: 845.861 kr. plus engangsvederlag i 2013 på 105.000 kr.

Jacob Blomgren Knudsen,  Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, løn: 845.833 kr.

Henrik Røjgaard, Udenrigsministeriet (Udenrigsministeren), løn: 840.192 kr.

Jan Alder, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, løn: 835.095 kr.

Nis Graulund Hansen, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, løn: 835.095 kr.

Bent Nørgaard Gravesen, Skatteministeriet, løn: 835.000 kr.

Thomas Gyldendal Nystrøm, Transportministeriet, løn: 833.640 kr.

Trine Marie Ilsøe, Justitsministeriet, løn: 816.049 kr.

Christina Holm Eiberg, Økonomi- og Indenrigsministeriet, løn: 790.142 kr.

Jakob Eldrup Lauesen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, løn: 744.656 kr.

Niels Ditlev, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, løn: 744.561 kr.

Thomas Hundsbæk, Udenrigsministeriet (Udviklingsministeren), løn: 744.561 kr.

Lise Borup Krogsgaard, Undervisningsministeriet, løn: 744.529 kr. plus engangsvederlag i 2013 på 40.000 kr.

Søren Lippert Hvedhaven, Udenrigsministeriet (Handels- og europaministeren), løn: 744.460 kr.

Asbjørn Haugstrup, Økonomi- og Indenrigsministeriet, løn: 744.456 kr.

Eske Vinther-Jensen, Miljøministeriet, løn: 744.456 kr. plus engangsvederlag i 2013 på 40.000 kr.

Morten Høyer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, løn: 744.124 kr.

Karen Thure,  Beskæftigelsesministeriet , løn: 740.455 kr. plus engangsvederlag i 2013 på 75.000 kr.

Andreas Bang Hemmeth,  Kulturministeriet, løn: 734.893 kr.
Kulturministerens særlige rådgiver er på orlov til 1/1-2014, fordi han pt. fungerer som pressechef for Radikale.

Peter Strauss Jørgensen, Erhvervs- og Vækstministeriet, løn: 720.013 kr.

Anders Hjelholt, (barselsvikar) i Forsvarsministeriet, løn: 716.696 kr.

Lasse Perrild-Mathiesen, Skatteministeriet, løn: 706.789 kr.

Allan Wessel Andersen,  Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse , løn: 699.177 kr.

Henrik Larsen, Transportministeriet: løn er under forhandling.

Klimaminister Martin Lidegaard (R) har i øjeblikket ingen rådgiver, da hans rådgiver Asbjørn Haugstrup pt. er udlånt til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ministrene i regeringens Økonomiudvalg og Koordinationsudvalg har ret til to særlige rådgivere. 

 

8 børn – 21,5 millioner skattekroner: Man glemte at spørge de der skulle betale

Gad vide hvad man kan få for 21,5 millioner kroner i Mogadishu?  Beløbet er hvad Ringkøbing/Skjern kommunes små 30.000* skatteydere har betalt – ca. 720 kr. per person – i årene 2010-2013 for at få passet 8 børn af ét Somalisk ægtepar – børn kommunen så sig nødsaget til at tvangsfjerne pga. misrøgt.

Klik her og læs hele historien: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4729441.ece

Hvis kommunen efter Schweizisk forbillede i 2009 havde lavet en afstemning blandt skatteyderne om de ville betale 720 kr. per person over 3 år til et skoleprojekt i Mogadishu ville ca. 4% erfaringsmæssigt have sagt ja til dette. Nu blev de ikke spurgt men i stedet påtvunget at tage deres del af de flygtninge der kommer til landet – både som en del af Danmarks international forpligtelser overfor FN og via familiesammenføringer.

I de 21,5 millioner kroner er ikke medregnet udgifterne til børnenes forældre, der begge er arbejdsløse.

Når der tales om at hjælpe i nærområdet i stedet for at sende flygtninge til Danmark er dette et eksempel på de astronomiske udgifter det kan medføre at vælge “Send til Danmark” løsningen. Og hvem betaler uden at blive spurgt? Det gør du.

Kommer der så noget godt ud af de hidsige udgifter i dette tilfælde? Hvem ved… – iflg. Danmarks statistik er Somaliere og efterkommere den etnicitet i Danmark, der har den laveste arbejdsfrekvens. Men håbet er som bekendt lysegrønt og med lidt held ender denne historie lykkeligt.

Der er dog ingen tvivl om, at 21,5 millioner kroner brugt på uddannelse og børns vilkår i Somalia ville kunne rede betydeligt flere end 8 børn i 3 år – iflg. tal fra FN kunne man sikre skolegang for mere end 8.000 børn og unge for de penge.

(*: der bor i alt ca. 58.000 personer i kommunen, der arealmæssigt er Danmarks største kommune)

Myte at offentligt ansatte tjener mindre end private – og hvem er det der betaler gildet?

Selv hos de mest forbenede venstrefløjs politikere – arhhh, det er nok at tage munden for fuld – men så i hvert fald hos enkelte Enhedsliste folk, en stor del SF’ere og de fleste Soc. dem’er er man godt klar over det faktum, at det er i de private virksomheder alle de penge skabes som siden kan fordeles – bl.a til offentligt ansattes løn. Den offentlige sektor forbruger altså penge – den skaber ingen.

Er det så en god ide at vilkårene for at arbejde i den offentlige sektor er bedre end i den private, hvor værdierne skabes? De fleste med den sunde fornuft i behold vil selvfølgelig svare nej til dette spørgsmål.

Desværre forholder virkeligheden sig modsat, og vi kan iflg. et studie foretaget i 2013 af professor Rose Skaksen fra CBS da også konstatere at HELE det løft af uddannelses kompetence Danmark har investeret rigtig mange milliarder i at opnå, de sidste 15 år er gået til personer der har fundet beskæftigelse i det offentlige. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau for ansatte i den private sektor har ikke flyttet sig overhovedet i samme periode. Og hvorfor? Fordi de fleste mennesker er rationelle. Hvorfor slide sig selv op i et hårdt og konkurrencepræget miljø i det private, når skatten er høj, lønnen stort set den samme (ja ofte bedre – se nedenfor) og man generelt bedre kan hygge sig og tage god tid på jobbet, da der ikke er en privat ejer, der sikrer mod for megen hygge på pinden (prøv at finde en kommunalt ansat på pinden fredag efter kl. 13.00 – det er ikke let; prøv at finde en ansat i karrieren hos AP Møller fredag efter kl. 17.00 – de sidder der alle endnu).

Det virkeligt begrædelige er når politikere igen og igen taler om at uddanne os ud af krisen (i stedet for f.eks at sikre lavere beskatning). Det kan vi jo ikke, når alle de uddannende opsluges i den kun omkostningsskabende offentlige sektor.

Og til slut lige nogle tal og fakta:

De fleste offentligt ansatte har betalt frokostpause. Det har de private ikke. Denne forskel i arbejdstid svarer til 7,5 procent i løn og milliarder i udgifter til dig. Offentlige pensioner er i statistikkerne opgjort til at være 15 procent af de ansattes løn – mange privatansatte har slet ikke nogen firma betalt pension.

Lukrative pensioner til politimænd
Pensionen for landets omkring 100.000 tjenestemænd – politibetjentene, f.eks. – får  lukrative pensioner på 30 procent af årslønnen. På samme måde er ordninger for sygdom, barsel med mere bedre i det offentlige. Der udbetales tjenestemænds pensioner for 22. milliarder om året!

Det betyder ikke alene, at offentligt ansatte er bedre lønnet end hidtil antaget. Gennemsnitlig er statsansatte (279 kr. i timen) bedre lønnet end privatansatte (264 kr.), når man udregner deres timeløn  Kilde: Politiken

En mandlig ansat i det offentlige i Holstebro tjener i snit 266 kr. i timen, hvilket er små 20% mere end en ansat i den private sektor.  For kvinderne er forskellen “kun” 15%. Der er dog forskelle fra kommune til kommune. I Gladsaxe tjener den gennemsnitlige offentligt ansatte “kun” 238 kr. i timen.

 

 

 

 

Jo længere fra dem der betaler – jo mere bindegalt (EU giver livsløn for 3 måneders arbejde!!)

Hvorfor er Schweiz så rigt og velfungerende ? Alle offentlige udgifter kan kun komme på tale, når dem der betaler, nemlig de skattebetalende vælgere, har accepteret at udgiften er nødvendig. Sådan er det ikke i EU!!.  Morten Messerschmidt lavede sidste år 50 indlæg med eksempler  på frås og spild i EU – som får selv Københavns Kommune til at se økonomisk ansvarlige ud. (se listen her: http://blogs.jp.dk/messerschmidt/2012/10/25/50-indl%C3%A6g-om-frads-og-svindel-i-eu/ )

“Nyd” lige denne perle, der viser 100% foragt for dig og dine europæiske brødre og søstre der betaler gildet

http://m.bt.dk/?redirect=www.bt.dk%2Fpolitik%2Feu-fraas-millionloen-i-tre-aar-for-tre-maaneders-arbejde

Livslang EU-pension og tre års eftervederlag  for tre måneders arbejde.

Sådan er de attraktive vilkår for fire vikarer, der nu bliver sat ind som midlertidige EU-kommissærer for de sidste tre måneder af kommissions periode. Årsagen er, at fire kommissærer træder tilbage før tid, fordi de er valgt som nye medlemmer af Europa-Parlamentet.

En af dem, den finske Jyrki Katainen forventes at fortsætte som ‘rigtig’ kommissær, når Jean-Claude Juncker har samlet den nye kommission. Men de øvrige tre forventes kun at sidde i tre måneder, hvoraf seks uger er ferie. Alligevel får de altså alle de frynsegoder, der hører til jobbet.

– Det er åbenbart lige meget, om man er kommissær i en dag eller fem år. Det er fuldstændig vanvittigt

Vikarerne har ret til et eftervederlag på 40 pct. af grundlønnen i tre år.

Eftervederlag på 2,4 mio. kr. 

Kommissærerne tjener ca. 1,8 mio. kr. årligt, og det giver et eftervederlag på 2.4 mio. kr. over tre år plus en gratis flytning. Der bliver altså tale om en ekstraudgift for de europæiske skatteborgere på 10 mio. kr. for de fire kommissærer, der kun skal arbejde ca. tre mdr. hvoraf de seks uger er institutionernes officielle ferie.

– Det er et tydeligt eksempel på, hvor skødesløst man behandler EU borgernes skattepenge, når man uden at blinke punger ud med 10 millioner til fire korttidsvikarer i kommissionen. Der er særligt beskæmmende, når man tænker på den økonomiske krise, der stadig rider mange af EU´s befolkninger som en mare, at man uden videre udbetaler guldrandede pampervederlag til mennesker, der reelt ikke kommer til at udfylde nogen som helst funktion i EU systemet.

Fire EU-kommissærer er pr. 1. juli trådt tilbage fra EU-Kommissionen for at påbegynde deres nye job som MEPere i Europa-Parlamentet. De fire kommissærer, der er trådt tilbage fra deres poster i Kommissionen, er Viviane Reding, nu forhenværende næstformand og kommissær for retlige anliggender, Antonio Tajani, nu forhenværende næstformand og kommissær for erhvervsliv og iværksætteri, Olli Rehn, nu forhenværende næstformand og kommissær for økonomiske og monetære anliggender og Janusz Lewandowski, nu forhenværende kommissær for budget og planlægning.

De fire ‘vikarer’ blev godkendt i Parlamentet onsdag morgen. De fire bliver kommissærer indtil udgangen af Kommissionens nuværende mandatperiode, der udløber 31. oktober 2014.

Jyrki Katainen (Finland) bliver kommissær for Økonomiske og Monetære Anliggender. Fernando Nelli Feroci (Italien) bliver kommissær for Industri og iværksætteri. Martine Reicherts (Luxembourg) bliver kommissær for Retlige anliggender og grundlæggende rettigheder og medborgerskab. Jacek Dominik (Polen) bliver kommissær for Budget og finansiel programmering. Han erstatter Janusz Lewandowski.

En lappeløsning…Københavns kommune slår til igen

At Københavns kommune har en forkærlighed for cykler er old news. Alene på dubetaler.dk kan du finde flere eksempler på at kommunen – heller ikke når det drejer sig om cykler – har respekt for dine penge. Nu sætter man så trumf på ved at tilbyde  at komme hjem til dig for at lappe din cykel kvit og frit, da afstanden til nærmeste cykelhandler ”kan opleves som en barriere”

Kommunen tilbyder at komme rundt til byens boligforeninger med ”cykelservice-event”, for som det hedder i indbydelsen: ”Det har nemlig vist sig, at det er en barriere for mange, at cykelhandleren ligger for langt væk. Ved at tilbyde reparation af cykler, håber kommunen at inspirere nogen til at cykle mere.”

Selv Metro Express har svært ved ensidigt at se det som en god ide.

http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/20753085

Det er unægtelig svært at cykle på en punkteret cykel, men hvis det pludselig er en kommunal opgave at sørge for at der er luft i slangen, hvad skal cykelhandleren så leve af? Det er ikke vanskeligt, at finde en cykelhandler som kan klare en lapning for en flad halvtredser, alene på Nørrebrogade findes der den første håndfuld.

Man skulle tro at kommunens glade budskab om luft i slangen og flere kilometer på jernhesten ville gå som varmt brød, men det gør det åbenbart ikke. Københavns Kommune har været nødt til at engagere et af landets fornemmeste og dyreste PR-bureauer til at sælge budskabet. Det kan jo undre, når Københavns Kommune i forvejen som ofte nævnt på dubetaler.dk har 104 kommunikationsmedarbejdere ansat. Kunne det ikke klares af denne hærskare af kommunale kommunikationsfolk?

Morten Kabell, Borgmester (Enhedslisten…) der hader biler men alligevel måtte igennem en mediestorm før han selv opgav borgmesterbilen http://www.bt.dk/politik/enhedslistens-bilhader-derfor-har-jeg-brug-for-borgmesterbil (og  aldrig har været blot i nærheden af at skabe en privat arbejdsplads) kan ikke se der er problemer i at udkonkurrere private cyklehandlere for tvangs inddrevne skattemidler.  Hans argumentation: “det er vores opgave og ansvar at sørge for ren luft til Københavnerne og at sørge for, at folkesundheden er i orden, og her hjælper det altså, at flere lader bilen stå og tager cyklen”…. Så han mener altså at mennesker der har råd til at have en bil, ikke har råd til at lappe deres cykel.  Denne dubetaler.dk skribent kan blive helt tom indvendig, når han læser den slags idioti og ved at det kommer fra en borgmester i landets største by.  ER I KOMPLET SINDSYGE i 20% af Københavnerne der stemmer på Enhedslisten? (Hvis det var 3 storbytosser – well de findes overalt , men 20%!!!)