Københavns Kommunes anden Facebook-klon: 9,3 mio. kr. på 1.800 brugere

Første version var ingen succes

Op til COP15 besluttede Klaus Bondam, daværende teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, at københavnerne skulle have deres eget sociale netværk. Netværkets formål var skabe et samlingssted på internettet for klima- og miljødebatten.

“Vi har skabt World Climate Community i København for at få verden i dialog”
– Klaus Bondam (R), tidl. teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune

Efter at have brændt 5.000.000 kr. af skatteydernes penge af på WCC, som endte med blot at have 2.500 brugere, skulle man tro, at Københavns Kommunes iver efter at konkurrere på mediemarkedet var sat i bero.

Send flere penge

At det første projekt var en kæmpe fiasko, afskrækkede åbenbart ikke Københavns Kommune. Man igangsatte efter World Climate Community-fiaskoen endnu et projekt, hvor man ville skabe et social netværk a lá Facebook for Københavnerne: KBH.dk

Der blev i alt afsat 7.000.000 kr. til udviklingen af KBH.dk, og derudover blev der brugt yderligere 2.300.000 kr. på drift og udvikling, inden stikket blev trukket.

Det koster noget at stille sig ud på vippen og være fremadrettet

Målene var, ligesom tidligre, høje: 125.000 brugere inden der var gået to år. Men efter to år viste KBH.dk sig som en større fiasko end World Climate Community: der var nemlig kun 1.800 københavnere der kunne se idéen i sitet.

Pressechef ved Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune Marie Scott Poulsen udtaler til Urban:

“Man kan selvfølgelig spørge, om det er en kommunal opgave at lave sociale medier. Det koster noget at stille sig ud på vippen og være fremadrettet. Jeg mener ikke, at man kan etablere et socialt medie, hvor målet kun er 2.000 brugere. Det ville være udemokratisk. Jeg synes, målsætningerne var de rigtige, men resultatet var for dårligt”

Begrundelsen er den samme, som da Pia Allerslev (V) gav 6,25 mio. kr. til nycirkus:
Der er skatteydernes penge, som bruges som en slags “ekstrem risikovillig kapital”, til virkeliggørelsen af kommunale politikere og embedsfolks mere eller mindre gode idéer. Og  som Marie Scott Poulsens udtaler bevidner, så er det kun resultatet der er skuffende.

Marie Scott Poulsen uddyber:

“Det var på mange måder et godt projekt. Vi afprøvede en mulighed, som var ny og moderne. Det, vi har lært, er, at det ikke er kommunens opgave at udvikle sociale
medier på eksterne platforme.”

Projektet var godt fordi det var nyt og moderne, og til trods for at det spildte millioner af skattekroner og aldrig blev til noget. Hvor vidt man kan tilskrive det politiske klima i København, hvor S-SF har flertal og de to partier sidder på 2/3 af stemmerne sammen med Enhedslisten og næsten 3/4 af stemmerne med Radikale, lader vi læserne om at bedømme.

Men man kan kun håbe, at denne lærestreg ikke glemmes foreløbigt.

 

Du Betaler: 9.300.000 kr.

 

Kilde: Urban

Kommunalt indkøb af fair trade-varer: dyrt og ulovligt

Velgørenhed for andres penge

Eksemplerne på politikere, som vil bruge andres penge med de bedste intentioner, er talrige. Et godt eksempel er tidl. Aarhus-borgmester Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet, som i 2010 udråbte Aarhus som Fair Trade-by.

Det var et enigt flertal af S, SF R og EL som besluttede, at 10% af kommunens indkøb af kaffe og te skulle være af fair trade produkter:

”Ved at købe Fairtrade-produkter kan vi alle direkte være med til at støtte nogle af verdens fattigste bønder. Vi vil som byråd og byens største arbejdsplads gå forrest og dermed sende et meget klart signal til resten af bysamfundet om at støtte op om Fairtrade,”
– Nicolai Wammen, tidl. borgmester (S) 

Dyrt og ikke finansieret

Aarhus Kommune indkøber årligt for 2,5 mio. kr. kaffe, og borgmesterens opposition påpegede da også, at der ikke var budgeteret for den 30% større udgift til fair trade kaffen, og hele affæren blev beskyldt for at være simpel symbolpolitik for borgernes penge.

Kommunen arrangerede et arrangement i forbindelse med at Wammen skulle overrækkes et diplom. Den samlede udgift for markedsføringen for hele affæren, løb i følge kommunens egne tal “… mindst en halv million kroner”.

Statsforvaltningen erklærer indkøbene ulovlige

Statsforvaltningen i Midtjylland erklærede, efter en klage fra en borger, indkøbene for ulovlige. De mente ikke, at det var kommunens opgave at blande sig i ulandspolitik, og ikke mindst var det misbrug af borgernes penge.

Som det hed sig i afgørelsen: “…en kommune altid skal købe sine varer bedst og billigst og ikke må foretrække varer, der er dyrere” – heldigvis!

 

Du Betaler: mindst 500.000 kr.

 

kilde: Århus Stiftstidende