OK hvis det er Søren Banjomus…

Da motorvejen fra Odense til Svendborg skulle anlægges fandt biologer at den nye vej ville skære igennem et område med en bestand af hassel-mus. Hassel musen, der mest lever og færdes i træer, er ikke en truet dyreart og man kunne invende at bestanden på begge sider af den nye motorvej nok ville overleve (selvom de måtte opgive at afholde fælles fætter-kusine fest for alle bestandens medlemmer). Meeeen, det giver selvfølgelig en god fornemmelse i maven hos de ansvarlige, hvis man for andres penge kan tage flest mulige hensyn, og også til hassel mus’s eventuelle problemer.

Offentlige midler er som vi ved rigeligt tilgængelige, så en bro til 18 millioner kroner – en såkaldt “vildt passage” – blev bygget. Men hassel musen bed ikke på. Til dato kan den videoovervågning af broen (heller ikke gratis) der er iværksat, konstatere at ingen mus – eller andre dyr for den sags skyld – har anvendt broen.  De gode biologer har dog ikke givet op!  Vejdirektoratet har i oktober 2012 bekostet beplantning af yderligere 600 buske og træer på passagen (beløb ukendt) og man håber nu broen snart kan byde sin første gæst velkommen.

Det er nemt at være bagklog! og historien har vel sit særlige groteske skær, fordi ingen mus har benyttet broen og broen derfor kan betragtes som rent spild af borgernes skattekroner. Men hvad nu hvis 10 eller 1000 mus havde brugt broen? Var udgiften så i orden? Meninger om dette vil være delte, men hvad alle kan være enige om er, at det er et eksempel på “andres penge brugt på andre” og at man næppe kunne have fået biologerne til at gå ned i løn, for at finansiere den bro.

Du betaler 18. mil. kr (+ det løse)

Leave a Reply

Your email address will not be published.