Bænk til 1 mio kr.

Københavns Kommune har ofte fremvist en kreativ tilgang til økonomistyring. Det er f.eks. ikke ukendt, at en borgmester kan overskride sit budget igen, igen og igen.

Et pragteksempel på kommunalt pengespild i Københavns Kommune, er den interaktive bænk på Islands Brygge. Kommunen beskriver bænken som: “En bænk, der skifter farver og mønstre i takt med, at folk passerer forbi. En bænk, der inviterer til leg, bevægelse og oplevelser.” Dog er bænken stort set ubenyttet, virker sjældent og Københavns Kommune har modtaget flere klager fra naboer til bænken.

Det er altid dyrt at tage det første skridt

Men bænken tjener også som et eksempel på den mentalitet der hersker i Københavns Kommune. Projektchef Søren Kastoft fra kommunens Teknik- og Miljøforvaltning forklarer overfor DR København hvorfor en bænk til 1.000.000 kr. var nødvendig:

“Og når bænken koster omkring 100 gange mere end en normal bænk, skyldes det udviklingsomkostninger, lyder det fra projektchef Søren Kastoft fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

“Det er altid dyrt at tage det første skridt. Man kunne helt sikkert have gjort noget andet, der var billigere. Men så havde man jo ikke haft mulighed for at forsøge, hvad der kunne opnås ad denne vej,” siger han til DR København.”

Det er med andre ord skatteydernes opgave at punge ud, når kommunale projektchefer finder det nødvendigt at tage det første skridt, og forsøge hvad kommunen kan opnå ad den vej, der hedder interaktive bænke. Vi er ikke enige.

Du Betaler: 1.000.000 kr.

Efterskrift:

Bænk-projektet blev afsluttet i 2011 og er en udløber af et fuldautomatisk p-anlæg ved Leifsgade, hvor elevatorer sænker bilerne ned i jorden.

Men hvordan kunne “den lysende bænk”, som den kaldes, komme til at koste en million? Svaret er som følger: Først blev der holdt en workshop. Den kostede 30.000 kr. Hardware – altså lys og sensorer i masten – løb op i lige over 118.000 kr. Dertil kom rådgivningen, som var det dyreste. Der blev afsat 650.000 kr. a conto, og ifølge en redegørelse om sagen måtte der tilføjes 119.000 kr. ud over a conto. Så var der også ekstratimer for 81.000 kr., og der blev brugt knap 4.500 kr på at tage fotos af projektet til pressen. Bænken i sig selv var den billigste enhed. »Bænk 3.566,-«, står der i redegørelsen for projektet, som dermed i alt endte på 1.006.354 kr. Som det bemærkes er “projektmager til projektmager snik-snak” den langt største del af budgettet)