Hvorfor bruge tid på at udstille den måde det offentlige bruger penge ”mindre hensigtsmæssigt” på?

Ingen – i hvert fald ikke vi – er jo imod f.eks et ordentligt vejnet, et godt sundhedssystem der dækker alle og et velfungerende retsvæsen uden korruption. Årsagen til at vi har startet dette projekt er forsøge at bekæmpe SPILD. Spild af offentlige midler er ikke i nogens interesse – Tværtimod!. Og spild ligger desværre lige for, når der mangler direkte ejerskab/ansvar, hvilket som oftest er tilfældet i det offentlige.

Men betyder det noget? Er spild ikke bare øget omsætning og vækst i BNP…. NEJ

Spild af offentlige midler er en af medårsagerne til, at Danmark har verdens højeste skatte og afgiftstryk.

Dette skatte og afgiftstryk medfører at vi bliver nød til at have nogle af verdens højeste lønninger – vel at mærke før vi har betalt skat – da vi skal jo kunne betale den dyre bolig, dyr mad, dyrt tøj, mv. (der er ikke meget der er billigt i Danmark – alene momsen på 25% på alle varer – gør det svært at være billig). De høje lønninger gør det – alt andet lige – vanskeligt for danske virksomheder at konkurrere på lige fod, med lande, hvor skatte og afgiftstrykket, og dermed lønniveauet er lavere. Da Danmark er en lille åben økonomi, hvis velstand er afgørende afhængig af indtægter fra eksport, er de medfølgende effekter af spild, derfor direkte ødelæggende for vores velstand.

Men hvorfor er der så mange eksempler på at penge spildes i det offentlige? Er personer der arbejder i den offentlige sektor ”dårligere” mennesker end andre? NEJ! Alle mennesker er stort set ens når det kommer til den måde vi bruger penge på.
Det afhænger af hvis penge det er og hvad de bruges på.  Der findes 4 typer:

1: Når man er ude og købe ind i f.eks Irma og skal bruge sine egne penge på sig selv er man omhyggelig med at vælge de ting man godt kan lide, og som man synes er prisen værd. Nogen gange flotter man sig, andre gange sparer man, men man køber sjældent varer man ikke synes giver god ”value for money”.

2: Hvis man i stedet for sine egne penge skal købe en varer til en anden (og her tænkes ikke på dem der står en nærmest så som børn og familie) stiller sagen sig anderledes. Nu er det beløbets størrelse der er vigtigst – hvad man køber kommer lidt i anden række.

Tænk på at du skal købe en gave for dine egne penge til en person du ikke kender særlig godt eller har haft noget særligt med at gøre: “Han kan få noget for 100 kr.”

3: Hvis man skal bruge andres penge på sig selv, og der er nok penge at tage af, er det sjældent man sparer. Man ved hvad der er godt, hvad man helst vil have og er ikke meget for at nøjes med noget der bare er ”godt nok” – det skal helst være det bedste!

Når 18 personer fra Folketingets trafikudvalg tager til Los Angeles – på business class – for at se på højbaner, har du et glimrende eksempel (de samme personer kan vel at mærke fint flyve på monkey class, når de selv skal betale for en flyrejse. Hvilken privat virksomhed ville for øvrigt sende så mange mennesker af sted på den måde til det formål?)

4: Til sidst kan man bruge andres penge på andre. Hvis der er masser af penge at bruge af, går man ikke så højt op i prisen og ligger heller ikke søvnløs om natten over, hvad man egentlig får for pengene. Hvis der oven i købet ikke er konsekvenser i gentagne gange at købe dyrt og dårligt ind, er incitamentet til at handle fornuftigt lille. Pludselig bliver “nice to have” og “need to have” svært at skille ad – alt skal da prøves… også interaktive bænke til 1 mio. kr./stk.

Hvad har disse 4 typer så med det offentlige at gøre? Den skarpe læser vil bemærke at det offentlige forbrug falder i type nr. 3 og 4.

Og her skal du være opmærksom på at penge brugt i det offentlige ikke falder ned fra himlen. Det er dine penge, som er blevet opkrævet i skatter og afgifter.

Økonomiske sammenhænge kan være snørklede og vanskelige at forstå, men ovenstående 4 typer i brug af penge er lige til. Når videnskabelige studier viser af private virksomheder som minimum normalt er 20% billigere end offentlige, er en stor del af forklaringen at finde her. Økonomisk forskning bliver let langhåret, da seriøse forskere skal tage mange forbehold, for at være på sikker grund. Som oftest ligger dog simple al-menneskelige forhold bag, som “den måde mennesker bruger penge på”. Dette link er et godt eksempel, hvis du har lyst til at fordybe dig.

Er der mere til dette? Ja da….

Høje lønninger (bevilliget af personer der selv er i samme system), klart afgrænset arbejdstid (ellers vanker der overarbejdsbetaling/afspadsering), strikse regler for hvad hvem må arbejde med, dyre middage, dyre rejser, vennetjenester, mange kurser, fridage, og et højt sygefravær kan tages til indtægt for nr. 3.  Der er jo ikke nogen der direkte berøres af at man for andres (=dine) penge kan være meget venlig og f.eks tildele en departementschef i kirkeministeriet over 2. mio. kr. i løn om året. Spredt ud over befolkningen betaler den enkelte skatteyder meget lidt til denne person, men behøver det medføre “3 x Statsminister” løn? Kunne man måske finde en kvalifiseret person til dette job til 1 mio. kr om året?  (en sådan departementschef behøver f.eks ikke at bekymre sig om hvor lønnen kommer fra – den er den samme lige meget hvor mange “kunder”, der melder sig ud af folkekirken. En direktør i en privat virksomhed skal kæmpe for at der kommer kunder og indtjening – ellers går firmaet konkurs. Denne sammenhæng findes ikke i det offentlige)

Mange af eksemplerne du finder på dubetaler.dk vil også kunne henføres til type nr. 4: ”Andres penge på andre”. Hvordan kan millioner af kroner år efter år i eksempel efter eksempel bruges på tvivlsomme offentlige projekter, uden at nogen drages til ansvar, eller at nogen siger ”Nu er det nok” ? Vi bliver jo alle forargede når vi læser om disse langt ude projekter, hvor der er kastet millioner efter en løs ide og de “ansvarlige” blot slår ud med armene, og siger “det var da ærgerligt”.

Well…Dit gæt er lige så godt som mit – men nu findes der da i hvert fald et forum så de værste eksempler kan blive samlet på et sted, til eftertanke, for ikke at blive glemt og til skræk og advarsel næste gang ”andre” i det offentlige vil spilde dine penge.

men der er mere…

Set i ovenstående lys kan man spørge sig selv om, hvor smart det er at stadig flere områder overtages af ”det offentlige” – hvor penge let spildes? Er det måske er en god ide at se nærmere på områder hvor samfundet via mere ansvarlighed (= mine penge) kan få mest muligt værdi for de penge der bruges? Dette kunne være områder som skoler, sygehuse, ældrepleje, m.v.  – hvem vil ikke have det bedste for den lavest mulige pris?  Bemærk: Der er ikke her tale om at skære service væk – kun at udnytte de fælles ressourcer bedst muligt.

og der er endnu mere…..

Jo større det offentlige bliver, jo mere komplekst bliver det at drive, jo dygtigere skal de personer der arbejder der værre, jo højere uddannelse og jo højere løn skal de have.
En udvikling der er uklog og usund, når samfundets velstand hovedsagelig betales af indtægter fra private eksportvirksomheder.  Hvis alle de ekstra milliarder vi bruger på uddannelse går til det offentlige, som det iflg. ny forskning fra CBS har været tilfældet de sidste 15 år, kan vi jo f.eks. ikke uddanne os ud af den økonomiske krise.

Så: Sig stop, fra, nej hver gang du møder spild – for husk

”De rige” skal nok klare sig – lige meget hvor mange penge der spildes i det offentlige – det er samfundets svageste, der betaler den største pris. 

(de 4 typer af penge brug, er oprindelig formuleret af Milton Friedman, der bl.a andet har vundet Nobel prisen i økonomi. Se og hør ham i nedenstående klip)