Det skal da fejres! 5 mio. kr’s fest i Københavns kommune

Meget højt sygefravær, skjult kamera der viste ansatte der shoppede privat og gik på cafe i arbejdstiden og en brugerundersøgelse der gav bundkarakter for den ydede service: Er der noget særligt at fejre her? Ja – det er der, hvis man som selvproklameret “rød arbejdsgiver” som SF’s borgmester Ninna Tomasen, vil hygge lidt om personalet. Outlandish og Tommy Seebach hyres til at underholde, god mad og drikke på bordet og en samlet regning på 5,1 mio. kr. til Københavns skatteydere.

Skal offentligt ansatte da ikke have firmafest? Måske. Satte man f.eks et mål om at halvere det urimeligt høje sygefravær i hjemmeplejen, og brugte man så, hvis man nåede målet, nogle af de sparede penge på at fejre dette, er det vel berettiget. I mod fest taler at der er mange private firmaer der ikke har råd til at holde firmafest, ikke bare kan tage penge til fest fra en kasse, finansieret af andre, og derfor ikke gør det. Men kunne man have fået en god fest for 500 kr per person ? Tjah, det var jo nok blevet uden Seebach og Outlandish.

Et er sikkert: Det er næppe festudgifter der løber op i mere  end 1100 kr. per person, fordi man indkalder Danmarks mest populære – og dermed dyreste – kunstnere, som kommunens borgere ville betale til, hvis de forud blev spurgt og dermed fik et valg. Det får de ikke – skatten er tvangsudskrevet – det er brug af “andres penge på sig selv”, og så har vi har på dubetaler.dk jo set utallige eksempler på, at der ikke er nogen smalle steder.

Hvert 4. år er der dog en form for et valg – nemlig kommunevalg – og det er på Tirsdag d. 19.11.13. Selvom det er de færreste politikere, der behandler borgernes penge med samme øje for at få “Value for Money” som når de bruger deres egne penge, kan man som ansvarsbevist vælger, i det mindste fravælge de mest verdensfjerne, spender syge, erhvervsmæssigt uerfarne, teenage politikerne fra “Indkøbslisten”, “Socialistisk Festparti” og “Social Spendokraterne”.

Du betaler 5,1 mio. kr for en fest– men milliarder over de næste 4 år. hvis du sætter dit kryds på de uansvarlige, der tror penge kommer af sig selv.

Leave a Reply

Your email address will not be published.