AFUK-artist 44% dyrere at uddanne end læge

En artist fra Akademiet For Utæmmet Kreativitet koster 44% mere at uddanne end en læge

Hvor den offentlige diskurs i øjeblikket omhandler beskyldninger mod kulturminister Uffe Elbæks om nepotisme, i forbindelse med afholdelde af møder på Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK). Dette drejer sig om et beløb på ca. 180.000 kr.

Mere interessant er det faktum, at AFUK nu er på finansloven, og støttes med 6 mio kr. fra staten de næste 4 år.

Statstaksten for en årselev på AFUK er i følge BT 300.000 kr., hvoraf 22.000 kr. er brugerbetalt. Staten giver altså i alt 834.000 kr. pr. færdiguddannet artist. Sammenligner man med prisen for en læge (6 år, i alt 580.800 kr.) eller en jurist (5 år, i alt 225.000 kr), så er nycirkusuddannelsen altså hhv. 44% og 270% dyrere!

Dertil kommer de 6,25 mio. kr. som AFUK modtager i støtte fra Københavns Kommune, med følgende begrundelse:

“Nycirkus er en internationalt anerkendt kunstform, og det er utrolig vigtigt, at vi kan fastholde og udvikle Københavns position inden for nycirkus. Vi skal brande os på at være en kreativ storby med højt til loftet og plads til eksperimenter og ideer – og det bliver den nye skole med AFUKs store ekspertise en fremragende medspiller til at gøre”
– 
Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

Københavns Kommune ser det, som vi tidligere har set, stadig som sin opgave, at stille skattepenge til rådighed, til “eksperimenter og ideer” – risikovillig kapital, på andres bekostning.

 

Du Betaler: 12.250.000 kr.

 

Kilde: BT

Leave a Reply

Your email address will not be published.