Gad vide hvad man kan få for 21,5 millioner kroner i Mogadishu? Beløbet er hvad Ringkøbing/Skjern kommunes små 30.000* skatteydere har betalt – ca. 720 kr. per person – i årene 2010-2013 for at få passet 8 børn af ét Somalisk ægtepar – børn kommunen så sig nødsaget til at tvangsfjerne pga. misrøgt.
Klik her og læs hele historien: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4729441.ece
Hvis kommunen efter Schweizisk forbillede i 2009 havde lavet en afstemning blandt skatteyderne om de ville betale 720 kr. per person over 3 år til et skoleprojekt i Mogadishu ville ca. 4% erfaringsmæssigt have sagt ja til dette. Nu blev de ikke spurgt men i stedet påtvunget at tage deres del af de flygtninge der kommer til landet – både som en del af Danmarks international forpligtelser overfor FN og via familiesammenføringer.
I de 21,5 millioner kroner er ikke medregnet udgifterne til børnenes forældre, der begge er arbejdsløse.
Når der tales om at hjælpe i nærområdet i stedet for at sende flygtninge til Danmark er dette et eksempel på de astronomiske udgifter det kan medføre at vælge “Send til Danmark” løsningen. Og hvem betaler uden at blive spurgt? Det gør du.
Kommer der så noget godt ud af de hidsige udgifter i dette tilfælde? Hvem ved… – iflg. Danmarks statistik er Somaliere og efterkommere den etnicitet i Danmark, der har den laveste arbejdsfrekvens. Men håbet er som bekendt lysegrønt og med lidt held ender denne historie lykkeligt.
Der er dog ingen tvivl om, at 21,5 millioner kroner brugt på uddannelse og børns vilkår i Somalia ville kunne rede betydeligt flere end 8 børn i 3 år – iflg. tal fra FN kunne man sikre skolegang for mere end 8.000 børn og unge for de penge.
(*: der bor i alt ca. 58.000 personer i kommunen, der arealmæssigt er Danmarks største kommune)